Tuesday, August 31, 2004

Sammensværgelser og konspirationsteorier

At konspirere betyder at lave en sammensværgelse. En konspirationsteori er et forsøg på at gøre op med den traditionelle opfattelse af, hvordan verden er indrettet. Konspirationen kan aldrig modbevises og er indbegrebet af uvidenskabelighed. Ethvert angreb gør den stærkere. For alle der anfægter den er selvfølgelig en del af sammensværgelsen. Man kan også sige, at konspirationsteori er folkevid, der er kammet over og blevet fornuftsstridigt. Det er godt at være skeptisk. Men man kan også blive lidt for paranoid.

Men hvad er det ved konspirationen, der er så appellerende? Først og fremmest er vores samfund blevet et usikkert sted at leve. Tingene og "sandheden" ændres med uhyrlig hastighed. Værdierne og de gamle traditioner skrider og nye sættes i stedet. Informationsstrømmens båndbredde vokser eksponentielt og vi må udvikle nye kompetencer for overhovedet at følge med. Hvem der dog blot kunne dæmme op for den store krævende ambivalens. Og det er jo netop det konspirationen tilbyder. Med sin foragt for kritiske eksperimenter tilbyder den en fortolkningsnøgle til verden. Pludselig giver det hele mening. Der er de gode og de onde. Konspirationen tilbyder en universel undskyldning, så hvis det går mig dårligt er det rart at kunne skyde skylden på andre.

Som alternativ til konspirationsteorien står et lidt tåget begreb vi kunne kalde Kritisk Sans. Når vi for længst er ude over det punkt hvor vi kan vide alt eller sågar det meste må vi i stedet træne os op til at kunne vurdere information kritisk. Vi må sætte os ind i hvordan information distribueres og være sikre i vurderingen af argumentation. Men stadig har vi behov for at udleve usikkerheden, for at tage den under behandling. Hertil kan fiktionen tjene et nyttigt formål. Måske er den derfor lige dele symptom og kur. Og set i dette perspektiv er den gode konspirationsfiktion ikke noget vi skal være kede af.

Nogle af de kendteste konspirationsteorier kommer her:

Var de på Månen: Den 20. juli 1969 kravlede Neil Armstrong ud fra "The Eagle", Apollo 11 missionens landingskapsel, klatrede ned ad stigen og satte sin fod på Månen

UFO'er og flyvende tallerkener: Hvert år ser tusindvis af mennesker uforklarlige, lysende genstande, som suser henover himlen ses. Er det rumskibe fra fremmede kloder?

UFO-kidnapninger: Er der liv på andre planeter i universet? Og hvis der er, besøger de fremmede væsner så Jorden i al hemmelighed?

Bermuda-trekanten: Er Bermuda trekanten bare et tilfældigt område mellem Puerto Rico og Bermuda eller er der overnaturlige kræfter på spil?

Konspirationslinks:

Sandheden om 11. september
Jonas Haase: "Om esoteriske tågehoveder og paranormale fætre"
Pearl Harbor-konspirationen
Darkconspiracy.com
Om Kennedymordet
Om pyramider på Mars, antikrist og Dommedags-ufoer

De fleste konspirationsteorier må - i mangel af beviser - betragtes som gode vandrehistorier og det er god underholdning. Verden vil bedrages og det bliver den.

Friday, August 27, 2004

Har der været mennesker på månen ?

En af de største og mest kendte konspirationsteorier nogensinde er spørgsmålet om månelandingen. Den 20. juli 1969 kravlede Neil Armstrong ud fra "The Eagle", Apollo 11 missionens landingskapsel, klatrede ned ad stigen og satte sin fod på Månen med ordene: "Et lille skridt for mennesket, et kæmpe spring for menneskeheden."

Der er mennesker, som mener, at det hele var fup og svindel og deres argumenter baserer sig på teorier om: Den radioaktive stråling, Landingsmodulet, Manglende støv på landingsmodulet, Det bølgende flag, Ingen stjerner på billederne, Skyggerne, Skyggernes vinkel, Døde astronauter, Gasraketter i vakuum, Landingen i Stillehavet, Russernes holdning, Månestenene

1) Strålingen: Jorden er omgivet af Van Allen strålingsbælter og det, sammen med strålingen i det ydre rum burde have dræbt astronauterne.
2) Landingsmodulet: Landingsmodulet var så ustabilt, at hvis astronauterne bevægede sig bare en lille smule rundt i det, ville det miste balancen. Der var ingen månestøv på månelanderens alumininiumsbeklædte ben og fødder?
3) Det bølgende flag: Da månen er lufttom kan det ikke lade sig gøre med et bølgende flag.
4) Den manglende raketflamme: Take-off fra månen var forfalsket for der manglede en synlig raketflamme.
5) Ingen stjerner på billederne: Man kan ikke se stjerner på nogen af NASAs mange fotomontager fra Månen.
6) De mystiske skygger: Solen er eneste lyskilde på månen, og derfor bør skygger på månen være paralelle, på nogle billeder fra månen er der genstande med lange skygger
7) Gasraketter kan ikke virke i vakuum: Raketten ikke opretholde et højtryk inde i gaskammeret, fordi det store tomme rum, vakuum, suger gasserne ud gennem dysehalsen, lige så hurtigt som man kan tilføre brændstoffet inde i gaskammeret.
8) Den farefulde landing: Månekapslen ankommer til jorden med en hastighed som er minimum 11km/sek. Apollokapslen havde hverken bremseraketter eller varmekakler monteret. Uden vinger og bremsemotorer vil enhver returprobe der kommer med 11km/sek. brænde op i atmosfæren.
9) Landingen i vandet: Kapslens vertikale fald mod havoverfladen er på cirka 40 km/timen og da kapslen dykker maksimalt 50 centimeter ned i vandet, betyder det at hele faldhastigheden på 40 km/t skal nedbremses på kun 50 centimeter. En så voldsom opbremsning er livsfarlig og vil medføre indre kvæstelser medmindre man sad fastgjort i specielle "fjeder stole" eller lignende.

Min søn er overbevist om, at mennesket ikke har været på månen på grund af det bølgende flag, han har set det i en tidligere udseendelse i DR1. Præsident Kennedy annoncerede i sin tale i 1961, at man ville sætte en mand på Månen før slutningen af 60'erne. Hvilke beviser har vi egentlig for, at mennesket nogensinde har været på månen? Kunne det hele have været et stort fupnummer foranlediget af den kolde krig ? Er Danmark et socialistisk land ? Er DR1 en socialistisk TV-kanal, der fører anti-amerikansk propaganda ? Man kan også læse en artikel om emnet på dette links.

Friday, August 06, 2004

Dette er mit første indlæg på weblog

Dette er mit første indlæg på weblog. Jeg har ladet mig inspirere af andre brugere til at komme igang med dette projekt og jeg tror det bliver sjovt og berigende.

Jeg byder alle ideer, indlæg eller links fra gæster til denne side meget velkommen. Jeg vil gerne have, at disse sider bliver effektive, præcise og oplysende. Jeg kan godt lide at få mine horisonter udvidet.

See who links to your web site.