Videnskabelige beviser og alternativ behandling

Der findes forskellige typer af viden. Der er teoretisk viden, som man har læst sig til og praktisk viden fordi man har erfaring med at gøre noget og så er der den videnskabelige viden. Ved en teori forstås noget mennesket ikke har mulighed for at påvirke. Praktiske vidensformer er alt det der kan være på en anden måde, enten i form af at mennesket kan påvirke det eller at det bare er tilfældigt. Hvad er så videnskab og videnskabelig viden i forhold til den personlige og praktiske viden, vi kender fra hverdagen? Hvordan afgrænses og defineres videnskab i forhold til denne viden og hvad er forskellen på videnskab, personlig og praktisk viden?

Formålet med videnskaben er at løse problemer til glæde for menneskeheden gennem opstilling af teorier. Videnskaben er hele tiden i udvikling og søger hele tiden ny viden og erkendelse om verden.

For at vi kan anvende viden i vores hverdag må vi stille krav til videnskaben. Teorier må kunne bekræftes på baggrund af iagttagelser af virkeligheden. Videnskaben bør kun beskæftige sig med det, der kan gøres til genstand for direkte observation. Målinger og resultater skal kunne kontrolleres og gentages af andre. Der skal være klare, fælles kriterier for hvornår og under hvilke omstændigheder påstande kan hævdes at være sande.

Videnskabelige resultater skal for at kunne anvendes, offentliggøres og accepteres af andre ligestillede. Dette gøres gennem videnskabelige afhandlinger i form af bl.a. artikler til tidsskrifter og PhD afhandlinger.

En videnskabelig metode kunne se således ud:

Problemformulering: (Hvad? Hvorfor? Hvad så?)
Formål: med henblik på hvad? (normer / værdier)
Hypoteser: mulige forklaringer
Empiri: observation af fænomener
Metoder: hvordan vil jeg løse problemet? (fremgangsmåde, værktøj)
Teori: med hvilke teorier kan problemet forklares? (abstraktion, begrebssystemer, forestillinger om virkeligheden)
Test: svarer teori og empiri til hinanden (bekræftelse eller afvisning af hypoteser)
Konklusion: Hvad fandt vi ud af?
Perspektivering: hvad kan den nye viden bruges til?

Kan man bruge dette i relation videnskabeligt bevis for virkningen af alternative behandlingsformer?

Jo det kan man godt, fordi der ingen begrundelse er for, at alternative behandlingsformer kræver andre former for videnskabelige beviser. Oftest findes der ingen videnskabelige beviser for teorier omkring alternative behandlingsformer, kun praktisk viden opstået fordi man har erfaring med at gøre noget. Teorier omkring behandlingsformer som f.eks. akupunktur og kroppens energibaner (meridianer) er trosbaserede teorier, der eksisterer med udgangspunkt i religiøs tænkning og ældgamle kinesiske lærebøger. Karakteristisk for trosbaserede teorier er at disse ikke udvikler sig i takt med, at der opstår ny viden. I stedet tilpasses ny viden til teorien, som derved forbliver statisk og ikke i udvikling. *)

Alternative teorier hævder, at ubalancer i kroppens energibaner er årsag til ubalancer og sygdomme. De hævder at kroppens livsenergier flyder i nogle kanaler, som kaldes meridianer, her tænker jeg også på akupunktur. Healing beskæftiger sig også med overførsel af energier, der påstås at være helbredende. Men der findes ikke noget videnskabeligt bevis for at disse energier eksisterer, der findes ikke troværdige beviser for at teorierne er rigtige. Man støtter sig alene til den praktiske viden, man påstår at kunne måle effekten af healing og finder det ligeså troværdigt. Jeg kan ikke forestille mig, hvordan dette måles?

Facts er, at der eksisterer et ”valg” mellem at støtte sig til videnskaben og udviklingen af såvel nye som eksisterende teorier til gavn for menneskeheden. Eller man kan vælge ”åndsvidenskab” eller pseudovidenskab baseret på tro alene, en alternativ måde at leve og forstå livet på, baseret på praktisk viden og ældgamle kinesiske lærebøger skrevet for 3.000 år siden.

*) Læs mere om forskellen på teknik, teori og terapi her.

Hvad vælger du: dokumenteret viden eller åndsvidenskab?