Salg af falske forhåbninger

Håbet er et produkt af, at man føler større tillid end mistillid til verden. Håbet er det første man som barn oplever; jeg har håb, jeg kan være og jeg kan stole på dig. Alle mennesker har håb og drømme gennem et helt liv. Noget går i opfyldelse og andet gør ikke. Håbet er også det sidste man mister, man håber lige til det sidste at man overlever, men vi ved alle at vi skal væk herfra på et tidspunkt omend det er en svær erkendelse, når tiden er kommet.

Problemet er, at der er et marked for salg af falske forhåbninger. Kræftramte mennesker og andre mennesker uden udsigt til overlevelse køber håb alene baseret på tro. De køber håb af alternative behandlere, healere, parasitbehandlere (Hulda Clark, Kastberg m.fl.), homøopater og andre kvaksalvere.

Disse dødssyge mennesker har tillid til alternative behandlere. De er ikke blevet hørt eller føler sig ikke taget alvorligt af deres egen læge og det danske sygehusvæsen. Derfor er de parat til hvad som helst, når de henvender sig til en alternativ behandler. Den alternative behandler giver det døende mennesker et urealistisk håb og lænser det for betydelige midler. Familien står tilbage med økonomiske problemer, som kommer oven i sorgen.

Ofte anvender alternative behandlere titelmisbrug. De alternative behandlere vil meget gerne læne sig op ad en videnskabelighed, selv om de tager afstand fra lægevidenskaben. Derfor kan man købe stort set en hvilken som helst titel med tilhørende eksamensbevis på postordre. I nogle behandleres klinikker hænger diplomerne tæt på væggene og efterlader indtryk af, at behandleren ikke alene er læge, men videnskabsmand med stor produktion bag sig og hædersbevisninger fra alle mulige universiteter. Hvis man ikke har særlige forudsætninger for at vurdere validiteten af diplomer og uddannelser, vil man tro, at man har at gøre med en person, som har betydeligt finere faglig baggrund end ens egen praktiserende læge.

Nogle tror naivt, at alternativ medicin er uskadelig. Folk får ordineret giftige stoffer, og de føler sig diagnosticeret af den alternative behandler, så de venter for længe med at gå til deres praktiserende læge. Nogle alternative behandlere ligefrem fraråder folk at tage almindelig medicin. Det kan være fatalt i nogle tilfælde. En del alvorligt syge og døende mennesker lader sig udsætte for stærkt problematiske alternativer til lægevidenskabelig behandling gennem forsøg.

Et døende menneske i dyb nød og fortvivlelse har krav på beskyttelse, fordi det naturligvis ikke selv kan mobilisere almindelig skepsis og er villig til at prøve hvad som helst, hvis behandlingen nu skulle virke. Der er tale om patienter i den sidste livsfase, mennesker som er stærkt lidende der bruger de sidste dage på at slæbe sig afsted til fupbehandlinger.

Pårørende til de døende og den døende selv er godt klar over, at de har taget beslutningen som et aktivt tilvalg, og de erkender måske som det sidste i livet, at dette fejlskøn rammer dem selv. De orker derfor ikke vreden i sorgen. Andre skammer sig formentlig over, at de har ladet sig væve ind i et spind. Derfor hører man heller ikke så meget om, hvordan mange er blevet fuppet.

Jeg finder det meget problematisk at nogle alternative behandlere ligefrem udnytter folks dødsangst til egen økonomisk vinding. Det handler om respekt og anstændighed, som man bør udvise overfor døende mennesker. Alt andet er dybt kritisabelt, men er desværre almindeligt forekommende og udbredt i den alternative verden. Og mange lader sig lokke.