Nye terapiformer

Baggrunden for nye terapiformer er, at den vestlige kultur er i en dyb identitetskrise. Vores identitet er ikke længere noget selvfølgeligt og kontinuerligt, men noget den enkelte kan afprøve, ændre og udvikle f.eks. ved at gå i terapi. Man har selv mulighed for at ændre både adfærd og holdning.

Formålet med at gå i terapi er ligeså meget at leve et raskt og sundt liv, - et helt menneskeliv med personlig vækst og udvikling.

Det terapisøgende menneske lider ikke af alvorlige psykiske lidelser. Det føler sig snarere hjælpeløs og uden identitet, ligesom det føler de sig ensomt og dårligt fungerende. Det er menneskets forventning om, at der kan ske en forandring, der gør at det er villigt til at gå i terapi.

Forholdet mellem terapeuten og den terapisøgende råder bod på menneskets ensomhed og hjælper mennesker til større selvværd og selvindsigt. Terapien giver klienten mulighed for at udtrykke sider af sig selv, som der normalt ikke er mulighed for i det virkelige liv. Terapien bliver til et møde mellem mennesker, og derved mere end blot en teknik.

Mange af disse nye terapiformer er opstået med baggrund i østlige religioner. Derved er terapeuterne oveni behandlingen medvirkende til at formidle en religiøs forestilling, mange gange uden at være sig selv bevidst derom. Klienterne er heller ikke bevidste om, at der indirekte sker en manipulation ikke kun fysisk, men også holdningsmæssigt.